Ledere er bagerst i feltet, når det gælder digitalisering

Danske ledere skal blive bedre til at forstå og udnytte digitale redskaber i hverdagen, mens de bliver bedre til at tage de svære samtaler med medarbejderne uden at gemme sig bag en e-mail eller SMS.

Sponseret af IME

Af Kasper Nesager-Hansen

Globaliseringen og den teknologiske udvikling udfordrer danske virksomhedsledere, men udviklingen er kun en styrke for de ledere, der forstår at udnytte nye medier og muligheder for at drive teams og afdelinger gennem teknologien – uanset geografiske afstande. Som leder har du et ansvar for, at virksomheden følger med udviklingen og have kendskab til nye kommunikationsredskaber, men ­kravet til dig stopper ikke her – du skal også være en teknologisk frontløber. Hvordan? Collaborative software er løsningen. Sådan lyder budskabet fra International Management Education (IME), der blandt andet står bag Henley Business School i Danmark.

IME arbejder ved den teknologiske frontlinje og holder konstant øje med nye redskaber, der kan gavne virksomheder og medarbejdere. I disse dage leder IME et opgør med den traditionelle e-learning, hvor man sidder bag en computerskærm og modtager undervisning. Læringsmetoden er forældet og ineffektiv, når det gælder ledelsesudvikling, da IME ikke mener, at kursisterne bliver en bedre til at lede mennesker gennem traditionel e-learning.

’Du bliver ikke en bedre leder af at se en masse videoer og klikke på multiple choices. Ledelse handler om en selv, og det er noget dybt personligt. Hvis du rigtig skal rykke dig, skal du være sårbar og løfte sløret for, hvad du kæmper med, og hvad du synes, der er svært.’

Ordene kommer fra psykolog, Lars Hoffmann, der underviser ledere fra hele verden i personlig udvikling og lederskab. Han beskriver uddannelsesforløbet hos IME som en proces, der handler om den enkelte kursist; hvordan du er som person, og hvilken lederrolle du har. Underviserne stiller sig ikke bare op og taler foran et publikum. De inddrager kursisternes egne erfaringer i undervisningen for at give læringen et perspektiv, som den enkelte leder kan bruge i sin hverdag. Det kan ligeså godt ske online. ’I rigtig god lederudvikling er du selv content – det handler om dem, der deltager. Og det kan man ikke putte på formel i en eller anden software,’ fortæller Lars Hoffmann.

Collaborative software kan skabe fortrolighed 
Undervisningen foregår ikke på den fysiske adresse i Fiolstræde i København. Videreudviklingen af ledere foregår online gennem brugen af collaborative software, der er udviklet til at facilitere samarbejde gøre medarbejderes hverdag lettere. Lars Hoffmann beskriver collaborative software, som et redskab, der er i gang med at revolutionere vores måde at samarbejde på.

Et velkendt eksempel på collaborative software er videokonferenceprogrammer med breakout-grupper, som bruges i mange af IMEs kurser. Kursisterne deltager i undervisning gennem deres computer med et kamera tilsluttet. Under forløbet er der gruppearbejde, hvor underviseren gennem programmet opdeler kursisterne i virtuelle grupper, hvor man diskuterer og øver sig i dagens lektie. Når tiden er gået, klikker underviseren alle gruppen sammen igen, hvorefter den kollektive proces kan fortsætte. Ved lektionens afslutning logger kursisten sig af igen og kan fortsætte sit arbejde på kontoret, som vedkommende ikke har skulle forlade for at modtage undervisning.

IMEs brug af collaborative software gør, at kursisterne kan træne sig i, eksempelvis, at tage de svære medarbejdersamtaler. I stedet for hele holdet passivt skal overvære en øvelse, bliver kursisterne fordelt i virtuelle grupper, hvor de bliver mere fortrolige med hinanden og får bedre forudsætninger for at give hinanden kvalificeret feedback. Men det skal gøre med en hvis styring, pointerer Lars Hoffmann.

’Det er ikke nok at sige; ”mød op på videokonference og udvikl jer!” Der er behov for dygtigere trænere og facilitatorer, som driver det her, så folk åbner op og træner intenst – og tør give den tætte feedback, som også kan være kritisk.”

Lars Hoffmann ser ikke kun videokonference med breakouts som et vigtigt redskab for indlæring på nettet. Redskabet sparer i den grad virksomheder og medarbejdere for tid, som er en knap ressource. Men Det kræver tid at opdage nye teknologier, men det kræver endnu mere tid at blive fortrolig med dem. Udfordringen for lederen er det, at man ikke har lyst til at miste kontrol, og derfor er det de færreste ledere, som tør eksperimentere med nye teknologier.

’Du føler dig ikke komfortabel ved bare at gå ud og bruge nye teknologier. Ledere har brug for at føle kontrol og vide, at det her kommer til at virke. Så der er en barriere, og den barriere forsvinder kun ved, at du har et sted at øve dig, eksperimentere og få ­feedback.’

Læring og sparring fra kontorstolen
Man kunne fristes til at tro, at en leder kommer til at bruge flere dage på skolebænken end i kontorstolen, da den teknologiske udvikling gør, at man konstant skal holde sig ajour. Men Lars Hoffmann afviser denne tanke, da IME tilbyder forløb til ledere, hvor man lægger træningen ud i små bidder. Lederen logger på en videokonference et par timer om ugen og træner, f.eks. hvordan man gennemfører en svær samtale med en medarbejder gennem et webcam, eller hvordan man optager et budskab på video og udsender det til medarbejderne – alt afhængig af hvilke behov den enkelte leder har.

Lars Hoffmann understreger det personlige og skræddersyede i IMEs kurser. Folk skal forlade det virtuelle kursuslokale med en klar fornemmelse af, hvordan de kan bruge deres nye redskaber i deres hverdag. Under kurserne bliver folk overrasket over, hvor tætte og fortrolige de bliver med hinanden, selvom de aldrig mødes fysisk. Folk deler deres problemer og får feedback fra resten af gruppen, som sammen træner i brugen af nye medier og teknologier.

’Vi havde en leder, som har sit eget advokatfirma med 20 mand. Han skulle optage sig selv for at præsentere et budskab for sine partnere på video. Han sagde, at det var det mest udfordrende, han nogensinde havde prøvet. Det havde han kun gjort, fordi han havde fået hjælp af sine medstuderende her på holdet. Det kræver rigtig meget tillid, men det er noget, man godt kan opbygge online, hvis man gør det rigtigt.’

Læs resten af artiklen og kampagnens andre artikler på kampagnens subsite https://www.business.dk/moderneledelse​

E-paper: http://epaper.infomedia.dk/ledelse-i-den-nye-virkelighed-2017/20171114?s=2&p=10

 

Hvem skal være Årets Leder 2017?

Fem direktører udgør feltet, der i år dyster om Danmarks mest prestigefyldte lederpris, prisen som Årets Leder. Årets vinder indtræder i et selskab, som blandt andre tæller Nils Smedegaard-Andersen, Jørgen Vig Knudstorp, Johan Bülow og sidste års vinder, direktør Marianne Benzon Nielsen fra Børnecancerfonden. Kåringen finder sted i Tivoli Congress Center d. 22. november.

Denne artikel er en del af annoncetillæget ‘Moderne Ledelse’. Se alle artikler her

Af Michael Monty, pressechef Lederne

NIELS BUUS, CEO, GomSpace, 60 år
Udviklingen er gået stærkt for GomSpace i Aalborg i virksomhedens korte levetid. Og står det til den visionære direktør Niels Buus, kommer det i de kommende år til at gå endnu stærkere.

Da Niels Buus i 2014 blev direktør for satellitproducenten GomSpace, var det som den kun 10. ansatte. I år har antallet af medarbejdere rundet 140, og det er Niels Buus´ forventning, at der i løbet af de næste tre-fire år vil blive skabt yderligere ”flere hundrede jobs”.

GomSpace producerer satellitter på størrelse med mælkekartoner og har sikret sig en markedsposition som en de største producenter i verden. Og nu skal et fælles forskningsprojekt med blandt andre Aalborg Universitet om at udvikle bedre radioforbindelse i rummet mellem satellitterne sikre, at virksomheden kan øge sin vækst. Forskningsprojektet har et samlet budget på 47 millioner kroner.

– Vi er allerede – i vores segment af markedet – den virksomhed med de stærkeste kompetencer inden for radiokommunikation. Med dette projekt får vi nye produkter i vores portefølje, så vores kunder kan se, at vi er en fremtidssikret partner, sagde Niels Buus for nylig til Finans.dk.

Og store kunder er der allerede mange af. I starten af året indgik GomSpace en aftale med engelske Sky and Space Global til en værdi af op imod 410 millioner kroner, og der er netop indgået en rammeaftale med spanske Aistech om levering af 100 platforme til nanosatellitter – en aftale i størrelsesordenen 90 millioner kroner.

BETINA HAGERUP, nytiltrådt direktør, KMD, 56 år
Med sig fra en mangeårig karriere i blandt andet Erhvervsstyrelsen har Betina Hagerup en stor viden om erhvervsudvikling, digitale løsninger og moderne kommunikationsteknologi. Den store indsigt i offentlig og privat digitalisering har hun taget med sig over i KMD – det tidligere Kommunedata – hvor hun 1. november er trådt ind i ledelsesteamet som direktør med ansvar for forretningsudvikling, strategi, teknologi og kunderejsen.

I et interview i Berlingske i 2016 fortalte hun om den store opgave, hun har stået i spidsen for i Erhvervsstyrelsen med at transformere den offentlige styrelse under Erhvervsministeriet fra at være en traditionel sagsbehandlende styrelse til en moderne servicevirksomhed med en digital rygrad. I den forbindelse har hun gjort op med den ”nulfejlskultur”, som herskede visse steder i centraladministrationen.

– Man kan ikke lave sådan et projekt og have nul fejl. Det er digitaliseringens natur, at der sker fejl. Man bliver nødt til at eksperimentere for at udvikle, men det er så også vigtigt hurtigt at korrigere, sagde hun til Berlingske.

Med sig i bagagen har hun blandt andet en opvækst i Afrika fra hun var fem år. Hun har senere beskrevet mange voldsomme, men også lærerige oplevelser i Afrika, hvor familien ”måtte flygte over hals og hoved, fordi vi nærmest blev bombet fra vores hjem” og mødet med fysisk afstraffelse i skolerne.

Tilbage i Danmark stod den på erhvervsøkonomi, efter at hun havde fået studenterhuen på.

– Jeg er den første i familien, der er blevet akademiker. At jeg skulle ende som embedsmand, havde hverken jeg eller dem i vores vildeste fantasi forestillet os, har hun sagt til Børsen.

JACOB HOLM, CEO, Fritz Hansen, 56 år
Der er efterhånden langt imellem de administrerende direktører i store virksomheder, som kan fejre 10 eller 20 års jubilæer. Ikke desto mindre har CEO hos møbelproducenten og designvirksomheden Fritz Hansen i snart 20 år heddet Jacob Holm.

Om at være så mange år hos Fritz Hansen forklarede Jacob Holm for et par år siden i et videointerview, som Mandag Morgen lavede med ham, at Fritz Hansen ”på mærkværdig vis har ramt mig”.

– Om det er mellem øjnene eller midt i maven, véd jeg ikke. Men virksomheden har ramt mig både ledelsesmæssigt – og dermed som en intellektuel udfordring – men så sandelig også emotionelt i forhold til de smukke møbler og design. Den kombination har været en fantastisk rejse, og jeg har ingen planer om at forlade den rejse, sagde Jacob Holm. Møbelkoncernen bag designikoner som Svanen, Ægget og 7´eren har inden for de seneste år tilkøbt lysproducenten LightYears og startet accessories-virksomheden Objects. På den baggrund er koncernen blevet udvidet med flere end 25 Fritz Hansen flagship-butikker på tre kontinenter.

Vi er meget ærekære på vegne af vores brands. Personligt føler jeg, at brandet er som at sætte min egen underskrift, siger Jacob Holm.

Fritz Hansen kom i foråret ud med et 2016-regnskab, der var det bedste i virksomhedens 145-årige historie, men det får ikke direktøren til at hvile på laurbærrene. Målsætningen er endnu større udbredelse via blandt andet en satsning på nye markeder så forskellige steder som Manila, Bangkok og Teheran.

Læs resten af artiklen og kampagnens andre artikler på kampagnens subsite https://www.business.dk/moderneledelse​

E-paper: http://epaper.infomedia.dk/ledelse-i-den-nye-virkelighed-2017/20171114?s=2&p=10

‘LEDELSE – i den nye virkelighed’, udgivet med Berlingske

BMACOM0T1411171114001_1Den 14. november udkom kampagnen ‘Ledelse – i den nye virkelighed’ med Berlingske. Vi stiller skarpt på de udfordringer og muligheder fremtidens ledere og erhvervslivet stilles i en stadig mere moderne og digital verden og inviterer relevante organisationer/virksomheder med i debatten. Kampagnen er planlagt en uge op til kåringen af årets leder i Danmark, som afholdes i Tivoli Congress Center den 22. november. Her vil tillægget pakkes i goodiebags og uddeles til alle deltagere. Distribution er herudover til vores egne læsere via print, e-paper, business.dk og nyhedsbreve fra både Berlingske Media, vores samarbejdspartner Lederne samt øvrige medvirkende.

Udgivelsen består af mange spændende indspark og relevante og aktuelle artikler omkring ledelsesudvikling- og værktøjer, digitalisering, karriere og uddannelse. Vi præsenterer blandt andet de fem kandidater til årets leder, interviewer flere kendte topledere og forventer generelt en del opmærksomhed på kampagnen.

Link til e-paperversion: Ledelse – i den nye virkelighed

Alle artikler ligger online på det tilhørende subsite:  https://www.business.dk/moderneledelse

Velkommen til Jesper Krogen, ny projektleder

Velkommen til Jesper Krogen
Reach Media er glade for at kunne sige velkommen til Jesper Krogen den 1. oktober 2017. Jesper bringer medieerfaring fra lignende position, hvor han med stor succes har håndteret kunderelationer og kampagner med fokus på bl.a. industri, digitalisering og fødevarebranchen. “Vi er meget glade for at have fået Jesper Krogen med i vores team. Jesper har fra dag 1 udstrålet modenhed og en professionel tilgang til vores kunder, som betyder alt for Reach Media” udtaler Stian Faber, direktør i Reach Media.