Reach Media søger sælgende ­projektledere (junior)

Som sælgende projektleder hos Reach Media bliver du ansvarlig for egne kampagner til landsdækkende medier rettet mod dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og det danske samfund generelt. Du får medindflydelse på konceptudvikling og valg af kampagnetemaer. Desuden bærer du ansvaret for salg og udarbejdelse i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, journalister og grafiker. Kampagner hos Reach Media består typisk af et cross-media mix med temaudgivelse til national avis og online subsite.

Reach Media har stor erfaring med content marketing og native advertising, og derigennem hjælper vi virksomheder med at skabe en bedre oplevelse for deres kunder, styrke troværdigheden for deres brand, samt skabe leads til deres forretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi dyrker kvalitet frem for kvantitet. Vores kampagner udgives i samarbejde med landets førende mediehuse og interesseorganisationer. Det er kommercielle kampagner med høj faglig kvalitet, hvor det redaktionelle indhold besluttes i tæt dialog med førende aktører og opinionsledere.

Du bliver en del af et solidt, seriøst og entusiastisk team. Vi er i vækst og på udkig efter dygtige talenter, der kan styrke vores ambitiøse mål.

Den profil vi søger, er formentlig nyuddannet eller med et par års erhvervserfaring. Du tænder på salg, og du stiller store krav til dig selv, når det kommer til at producere kampagner af høj kvalitet mht. Indhold i samarbejde med dine kunder. Du har en naturlig interesse i at forstå kundens behov og interesser, og du sætter en ære i høj kundeservice.

For at lykkes hos Reach Media, så elsker du salg, du ser fordelene ved content marketing, elsker fordybelse i tematikker og du følger løbende udviklingen i medielandskabet – derudover forventer vi, at du:

  • Har en stærk salgsprofil (udadvendt på telefon og møder)
  • Har højt drive og tager ansvar for egne projekter og budgetter
  • Kan sætte dig i kundens sted og udvise forståelse for kundens behov
  • Kender til content marketing og native advertising
  • Har ”gå-på-mod” og stærke kommunikative evner
  • Er en teamplayer og har en god portion humor
  • Har en veludviklet forretningsforståelse
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst med mange bolde i luften

Vi tilbyder et godt fællesskab med kammeratlige og professionelle kollegaer i et dynamisk og kreativt miljø. Vores kontor er beliggende i hjertet af København. Vi tror på, at samarbejde, sparring og engagement er vigtige elementer for vores velfungerende arbejdsmiljø, hvor den enkelte kan arbejde både selvstændigt og i et team omgivet af hjælpsomme kollegaer. Sammen løfter vi de mange, spændende opgaver på Reach Medias bord.

Kan du se dig selv hos os, og har du et godt drive, så send os din ansøgning og CV til ks@reach-media.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Krestina Sørensen på mobil 5080 9151.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. Fuldtidsstilling.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *