Reach Media er i vækst og søger sælgende projektleder (junior) med interesse for medier & erhvervsliv

Som sælgende projektleder hos Reach Media bliver du ansvarlig for egne kampagner rettet mod dansk erhvervsliv. Du får indflydelse på konceptudvikling og valg af kampagnetemaer samt ansvar for salg og udarbejdelse i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, journalister og layout. Kampagner hos Reach Media består typisk af et mix af temaudgivelse til national avis og online eksponering.

Reach Media har stor erfaring med content marketing og native advertising, og derigennem hjælper vi virksomheder med at skabe en bedre oplevelse for deres kunder, styrke troværdigheden for deres brand, samt skabe leads til deres forretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi dyrker kvalitet frem for kvantitet. Vores kampagner udgives i samarbejde med landets førende mediehuse og interesseorganisationer. Det er kommercielle kampagner med høj faglig kvalitet, hvor det redaktionelle indhold besluttes i tæt dialog med førende aktører inden for dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor.

Du bliver en del af et solidt, seriøst og entusiastisk team. Vi er i vækst og på udkig efter dygtige talenter, der kan styrke vores ambitiøse mål om videreudvikling. Du stiller store krav til dig selv, når det kommer til at producere kampagner af høj kvalitet mht. indhold og opnåelse af budget. Du har en naturlig interesse i at forstå kundens behov og interesser, og du sætter en ære i høj kundeservice. For at lykkes hos Reach Media, så ser du fordelene ved content marketing, elsker fordybelse i tematikker og en løbende monitorering af udviklingen i dansk erhvervsliv.

Den profil vi søger, er formentlig nyuddannet eller med et par års erhvervserfaring – derudover forventer vi, at du:

  • Har en stærk salgsprofil (telefon og møder)
  • Har højt drive og tager ansvar for egne projekter og budgetter
  • Kan sætte dig i kundens sted og udvise forståelse for kundens behov
  • Kender til content marketing og native advertising
  • Har ”ben i næsen” og stærke kommunikative evner
  • Er en teamplayer
  • Har en veludviklet forretningsforståelse
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst med mange bolde i luften

Vi tilbyder et godt fællesskab med kammeratlige og professionelle kollegaer i et dynamisk og kreativt miljø. Vores kontor er beliggende i hjertet af København. Vi tror på, at samarbejde, sparring og engagement er vigtige elementer for vores velfungerende arbejdsmiljø, hvor den enkelte kan arbejde både selvstændigt og i et team omgivet af hjælpsomme kollegaer.

Kan du se dig selv hos os, og har du et godt drive, så send os din ansøgning og CV til sf@reach-media.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Stian Faber på mobil 5080 9160.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Tiltrædelse 1. august 2018. Fuldtidsstilling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.